FOREDRAG OM DIGITAL TRANSFORMATION

Kan man måle digital modenhed? Hvor moden er du?

Mange virksomheder og organisationer ved godt, at de skal i gang med yderligere digitalisering. Digitalisering i klassisk forstand handler mest om optimering og effektivisering af forretningen. Digital Transformation går skridtet videre. Her er der større fokus på slutkunden, nye forretningsmodeller, økosystemer og brug af (andres) data. Derfor er topledelsens ejerskab vigtigt, for det handler i lige så høj grad om strategi, organisation og ledelse, som om ny teknologi.

Foredraget inddrager konkrete eksempler fra danske og udenlandske virksomheder og organisationer, og kigger nærmere på digitalt lederskab og digital modenhed.

DIGITALT LEDERSKAB

Vi tager udgangspunkt i en kort introduktion til Faarup & Partners model for Digitalt Lederskab. Her kommer vi bl.a. ind på, hvorfor digital transformation også handler om forretningstransformation. Det handler om, at man som ledelse skal påtage sig ansvaret, så strategi, teknologi og organisation spiller sammen. Man skal forstå den menneskelige faktor, når der skal drives forandringer. Og sidst men ikke mindst skal man have en dynamisk plan for at realisere identificerede gevinster.

DIGITAL MODENHED – TAG TESTEN OG FÅ FEEDBACK

Det digitale lederskab starter med at forstå, hvor digital moden ens organisation er. Deltagerne i foredraget får en eksklusiv mulighed for at tage en selvevaluering omkring digital modenhed. Med den på plads vil foredragsholderen tage deltagerne igennem en digital generationsmodel samt hvilke kompetencer, man som leder skal fokusere på, når der arbejdes med digital transformation.

FOREDRAGSHOLDER

Foredraget vil blive holdt af Jørgen Suhr, associeret partner i Faarup & Partners og ledelsesrådgiver med speciale i digitalisering, teknologi og forandringsledelse.

Kontakt os

Foredrag om kunstig intelligens

— Eller ring nu på telefon +45 33 32 32 99

Behov for at høre mere om foredraget?

Kontakt Jørgen Suhr.